Kasseret cykelhold slæber UCI i retten
Katusha trækker nu den internationale cykelunion, UCI, i retten, efter at det russiske cykelhold tidligere på ugen blev kasseret til næste års World Tour.
Lørdag besluttede Katushas ledelse således at anke UCI's beslutning til den internationale sportsdomstol, CAS.
Katusha, der sluttede 2012-sæsonen som det næstbedste hold i verden, mener, at UCI har set stort på alle principper om fairplay.
- UCI bryder al sportsetik og udretter permanent psykologisk skade på vores ryttere før den nye sæson, meddeler Katusha i en pressemeddelelse.
Det russiske hold oplyser samtidig, at man ikke har modtaget nogen uddybende forklaring fra UCI.
UCI fortalte tidligere på ugen til Reuters, at beslutningen om at afvise Katushas ansøgning om en World Tour-licens for 2013 er truffet af en uafhængig kommission, der har taget højde for sportslige, etiske, administrative og økonomiske aspekter.
Afslaget betyder, at det russiske hold er afhængig af wildcards fra løbsarrangører for at få lov til at stille op i de største løb som Tour de France og klassikerløbene.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde