Katastroferamte Leicester spiller igen på lørdag
Mange har været forbi ulykkesstedet for at lægge blomster, siden fem personer omkom i et helikopterstyrt i lørdags. Foto: Eddie Keogh/Reuters
Eddie Keogh/Reuters
Tabet af Leicesters klubejer, Vichai Srivaddhanaprabha, medfører ingen ændringer i Premier League-kalenderen.
Kasper Schmeichel og resten af Leicester-mandskabet vender tilbage til fodboldbanen på lørdag - en uge efter at klubejer Vichai Srivaddhanaprabha omkom i et helikopterstyrt ved klubbens stadion.
Klubben oplyser på Twitter, at lørdagens Premier League-kamp på udebane mod Cardiff vil blive spillet som planlagt. Før kampen vil der blive afholdt et minuts stilhed, og spillerne vil bære sorte sørgebind.
Leicester skulle have været i aktion allerede tirsdag i en pokalkamp mod Southampton. Men det opgør er blevet aflyst efter den tragiske hændelse i lørdags.
I de seneste dage har klubben og byen sørget over tabet af den thailandske klubejer, der sammen med fire andre personer styrtede ned med en helikopter, der skulle have fløjet dem til lufthavnen i Luton.
Årsagen til ulykken er endnu ikke klarlagt, men helikopterens sorte boks er siden søndag blevet undersøgt i håbet om at komme nærmere et svar.
Ulykkesstedet umiddelbart uden for King Power Stadium har siden i lørdags været omdannet til et blomsterhav, hvor også Leicesters spillere har været forbi for at mindes Srivaddhanaprabha.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned