Katrine Jensen viste stor styrke i sæsonens første regatta, men hun har også træner benhårdt i vintermånederne. Foto: PrivatPrivat
17-årig gymnasieelev har både morgen- og eftermiddagstræning.
Allan PlenborgAllanPlenborg
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Allerede i årets første kajakstævne, Silkeborg Spring Regatta, viste den 17-årige Maribo-pige Katrine Jensen stor styrke ved at vinde sine fire løb aldeles overbevisende.
Hun var i modsætning til konkurrenterne ikke "rusten", men har også trænet benhårdt i vintermånderne, hvorfor grundformen er, som den skal være.
- Men jeg har stadig meget, jeg kan og skal forbedre, understreger Katrine Jensen, som i februar og marts har været med landsholdet på tre ugers træningsophold i først Spanien og dernæst Portugal.
Hun går i 2. g på Maribo Gymnasium på den såkaldte Team Danmark-linje, hvor hun har fire år til at tage sin studentereksamen.
- Det giver mig mulighed for at træne to gange dagligt, siger Katrine Jensen, som, afhængig af skoleskemaet, har morgentræning fra enten klokken 6.30 eller 8.00, hvor hun træner alene på vandet og igen om eftermiddagen, når hun har fået fri på gymnasiet. Under eftermiddagstræningen kan hun konkurrere med U/16-roerne Jeppe Borggaard og Malthe Kristiansen.
Annonce
Katrine Jensen viste stor styrke i sæsonens første regatta, men hun har også træner benhårdt i vintermånederne. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
René laver programmerne
Det er Danmarks bedste mandlige kajakroer, Rene Holten Poulsen, som udarbejder træningsprogrammerne til Katrine Jensen, da hun ikke har en træner i Maribo Kajakklub, som kan følge hende til træningen.
- René er dygtig til at lave programmer, og vi taler jævnligt sammen om, hvordan det går, afslører kajak-talentet, som man vil kunne opleve på Maribo Søerne lørdag eftermiddag, når Maribo Kajakklub er vært ved Nordic Open.
Derefter venter Maribo Regattaen og Bagsværd Regattaen, der er udtagelsesløb til EM i slutningen af juni, hvilket er et af to internationale mesterskabsstævner, som Katrine Jensen ser frem til i år. Det andet er VM i begyndelsen af september.
På den lange bane er OL drømmen.
- Men OL spekulerer jeg slet ikke på. Jeg har meget, jeg gerne skal nå, inden jeg forhåbentlig skal til et OL, siger Katrine Jensen, som var 11 år gammel, da hun meldte sig til en sommerskole i Maribo Kajakklub.
- Det blev den tidligere svømmer bidt af.
Og i dag er hun Danmarks i særklasse bedste U/18-pigekajakroer - og taknemmelig over, at gode sponsorer som Knuthenborg og Rema 100 i Maribo støtter hende.
- Uden deres bidrag var det ikke muligt for mig at deltage i de mange stævner og træningslejre, siger Katrine Jensen, som har talentet og viljen til at nå langt.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub