Katrine Jensen, Maribo Kajakklub, løb fra sine konkurrenter på sidste overbæring og vandt pigernes U/18-klasse. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Kajakroere svedte i tropevarmen på Maribo Søndersø.
Thomas JensenThomasJensen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Der var stegende hedt på Maribo Søndersø i går eftermiddag, da de danske mesterskaber i langdistance mesterskaber i kajak blev indledt med disciplinen short-track over 3,8 km med to overbæringer.
Det blev en stor triumf for værtsklubbens Katrine Jensen, der var suveræn i U/18-rækken - i hvert fald efter sidste overbæring.
I første halvdel af løbet lå hun side om side med Pernille Hostrup, Vallensbæk, men da det kom til den sidste af de to overbæringer, viste Katrine Jensen stor styrke også i løbet med kajakken gennem sandet.
Og da hun satte sig i båden igen, så hun sig ikke tilbage og tog stor afstand på den sidste runde op mod klubhuset.
I mål var hun 100 meter foran Pernille Hostrup.
Annonce
- Det er lang tid siden, jeg har været i konkurrence, så jeg havde glædet mig rigtig meget, og jeg følte mig ovenpå med et stort overskud af kræfter, sagde en glad Katrine Jensen, inden hun skulle op på det øverste trin af medaljeskamlen.
Mark Pedersen var også blandt favoritterne til medaljer i drengenes U/18-række, og det så også ganske godt ud fra løbets begyndelse, hvor han var en snert efter Phillip Knudsen, Lyngby, ved første overbæring, men derfra gik det nedad bakke, og han måtte se sig henvist til tredjepladsen bag Noah Pedersen fra Silkeborg.
- Jeg fik krampe i min højre arm efter 400 meter. Det gjorde virkelig ondt, så efter omstændighederne er jeg tilfreds med bronze, lød det fra Marc Pedersen efter løbet.
I seniorernes finale var der højspænding til sidste pagajtag, da Thorbjørn Rask fra Silkeborg slog klubkammeraten Mads Brandt Pedersen i spurten.
Maribos Ilya Podpolnyy og Martin Møller blev henholdsvis nummer otte og ni.
I U/15-drengerækken strøg Maribos Jeppe Borggaard helt til tops.
Stævnet fortsætter lørdag og søndag med de klassiske maraton-distancer i henholdsvis ener- og toerkajak.
Mark Pedersen, Maribo Kajakklub, fik krampe og måtte "nøjes" med bronze i drengenes U/18-klasse på short track-distancen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned