Katusha-koryfæ: Dansker skal levere resultater næste år
Mads Würtz Schmidt vandt som ungdomsrytter flere VM-titler i enkeltstart. Ved DM for nylig gik det knapt så godt. Her måtte han nøjes med en niendeplads. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Katusha-holdet har fortsat store planer for Mads Würtz Schmidt, der mandag forlængede kontrakten.
Cykelrytteren Mads Würtz Schmidt mangler endnu det store gennembrud som professionel, men World Tour-holdet Katusha har fortsat tro på den 24-årige dansker.
Mandag offentliggjorde det schweizisk baserede mandskab, at man havde forlænget kontrakten med Mads Würtz Schmidt, så den løber til 2020.
Målet er at udvikle ham til at kunne gøre sig gældende i de store endagsløb, specielt i forårsklassikerne, hvor han lavede gode resultater som ungdomsrytter.
- Han forbedrer sig langsomt og bliver stærkere. Han er en god fyr, der lytter, når man taler til ham, og gør, hvad han bliver bedt om, siger Dimitri Konyshev, der er sportsdirektør på Katusha.
- Det er derfor, vi beholder ham to år mere. Vi tror på ham, siger russeren, der selv vandt fire Tour de France-etaper som aktiv i 1990'erne.
Mads Würtz Schmidt var tidligt i karrieren udpræget enkeltstartsspecialist og vandt både junior-VM og U23-VM i disciplinen.
Siden har han forsøgt at udvide repertoiret, men det er netop baggrunden som tidskører, der gør ham interessant, forklarer Konyshev.
- Når du først har den kvalitet, mister du den ikke så let igen. Alle stærke enkeltstartsryttere kan blive gode i klassikerne. Vi forventer gode resultater af ham i endagsløbene næste år.
- Eftersom han ikke er så stor, så kan jeg også godt se en fremtid, hvor han bliver god i de mindre etapeløb af en uges varighed. Specielt de løb, der indeholder en enkeltstart, siger Dimitri Konyshev.
Mads Würtz Schmidt har kørt for Katusha siden 2017.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde