Katusha udtager Mads Würtz Schmidt til Touren
Katusha-rytteren Mads Würtz Schmidt skal med til Tour de France. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
25-årige Mads Würtz Schmidt skal med til årets Tour de France, meddeler Katusha fredag i en pressemeddelelse.
Mads Würtz Schmidt skal med til Tour de France.
Katusha har sat navne på de otte ryttere, der skal deltage i sommerens Tour de France, og heriblandt er danske Mads Würtz Schmidt.
Det er første gang, at 25-årige Mads Würtz Schmidt skal være med i det franske etapeløb, der strækker sig over tre uger.
- Jeg er sindssygt glad og stolt. Det har været en drøm, lige siden jeg vidste, hvad den gule trøje og Tour de France er. Jeg er vokset op i en cykelfamilie og har altid set Tour de France, siger han til TV2 Sport.
Mads Würtz Schmidt har været en del af det russiske hold siden 2017, og han havde forventet en Tour-billet i år.
- Jeg var selvfølgelig lidt nervøs, men lad mig sige det sådan, at hvis jeg ikke var blevet udtaget, så var jeg blevet godt sur.
- Så skulle jeg nok have været ude i haven og smadre et eller andet, siger Mads Würtz Schmidt til TV2 Sport.
Han er indtil videre den femte dansker, der skal være med i Touren.
I forvejen har Astana udtaget Jakob Fuglsang og Magnus Cort, mens Quick-Step har Kasper Asgreen og Michael Mørkøv med.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker