Horsens og Randers holder trit med de andre hold i Superligaens brede midterfelt efter en kedelig kamp, der endte uden mål og vinder.
Ingen af holdene var farlige nok foran mål, og mod slutningen af kampen virkede begge mandskaber tilfredse med en nulløsning.
Kampen var en tæt og jævnbyrdig affære, der bød på mange dueller og nærkampe. Den ru og ufine bane indbød ikke til lækkerier, og det nød hjemmeholdet bedst af, da de gule var gode til at vinde nedfaldsboldene fra de mange clearinger.
Derfor var det Horsens, der var mest i offensiven, mens Randers levede mere på kontraangreb og dødbolde.
Der var ellers tale om et interessant opgør mellem to forskellige spillestile. Hvor Randers forsøgte at spille sig frem til chancer ved at iscenesætte kantspillerne, var Horsens mere direkte i sit spil og søgte konstant frontmanden Gilberto Macena.
Men generelt bød kampen på få oplagte scoringsmuligheder. Det blev mest til skud fra distancen, og Mikkel Beckmann var tættest på, da han med hælen sendte bolden på overliggeren efter en tilfældighed i straffesparksfeltet kort før pausen.
Hælsparket var en af meget få spektakulære aktioner i en uskøn kamp, der godt nok havde både nerve og fight, men hverken var specielt seværdig eller chancerig.
Gilberto Macena var ene om at være farlig for Horsens, mens Randers så ud til at savne en boksspiller som Frank Kristensen, der sad ude med en skade.
Mod slutfasen var Horsens tættest på, men sejrsmålet lå aldrig rigtigt i luften. Den manglende offensive kvalitet og angrebsiver hos begge stod tydeligt stod tydeligt at læse på måltavlen til slut.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde