Kedelige nedslag i sportsevents i Tyskland

Offentliggjort Sidst opdateret

Tyskland er anerkendt som et dygtigt eventland, men landets værtskaber har også trukket negative overskrifter. Her er et udpluk:

* OL i Berlin i 1936: Adolf Hitler udnyttede legene til at fremvise et naziparadis, og hele verden åd glansbilledet råt. Tre år efter de propagandatunge lege invaderede Tyskland nabolandet Polen, hvilket opfattes som starten på Anden Verdenskrig.

* OL i München i 1972: Under legene stormede den palæstinensiske terrororganisation Sorte September den israelske OL-lejr midt om natten. I alt mistede 11 israelske atleter livet i forbindelse med gidseldramaet.

* Håndbold-VM i 1997: I forbindelse med VM-semifinalen i Berlin mellem Danmark og Rusland trak en tysk mand en foldekniv og dræbte helsingoranerne Klaus Michael Witthøft Nielsen og Henning Bøjle Larsen ved at stikke danskerne i hals og hjerte. Drabsmanden blev idømt 13 års fængsel, men nåede kun at afsone fire år før sin egen død i fængslet.

* Fodbold-VM i 2006: Ti år efter slutrunden konkluderede Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), at Franz Beckenbauer og to andre højtstående tyske fodboldpolitikere brød reglerne for bestikkelse og korruption, da Tyskland blev tildelt værtskabet. Mistænkelige pengeoverførsler på cirka 50 millioner kroner før valg af VM-værtslandet lå til grund for konklusionen. Sagen kom aldrig for retten grundet forældelse.

Kilde: Ritzau, Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.