Keegan Bradley bliver amerikansk kaptajn i Ryder Cup
Keegan Bradley spillede ikke selv med på det amerikanske hold sidste år, men har før deltaget i 2012 og 2014. (Arkivfoto). Foto: Sue Ogrocki/Ritzau Scanpix
Amerikanerne har valgt Keegan Bradley som kaptajn til næste års Ryder Cup i New York.
Golfspilleren Keegan Bradley er blevet udpeget som kaptajn for det amerikanske hold til næste års Ryder Cup.
Det oplyser den amerikanske spillerforening PGA i en pressemeddelelse mandag lokal tid.
Bradley erstatter Zach Johnson, der fik kritik efter amerikanernes nederlag til det europæiske hold i 2023.
Tiger Woods var også i spil til at blive udpeget som kaptajn. Men han afviste med henvisning til, at han ikke havde tid.
Næste års Ryder Cup spilles i Bethpage Black i den amerikanske delstat New York.
- Vi er sikre på, at vi med Keegan ved roret kan præstere med den samme selvtillid og beslutsomhed, der har defineret hans karriere, lyder det i udtalelsen fra spillerforeningens præsident, John Lindert.
Bradley spillede ikke selv med på det amerikanske hold sidste år, men har før deltaget i 2012 og 2014.
- Min passion for og værdsættelse af golfsportens største holdbegivenhed har aldrig været stærkere, udtaler han.
Woods nåede at være til samtale med PGA.
Men da han i forvejen kun spiller et begrænset antal turneringer, var han ikke sikker på, at han kunne give sig fuldt ud til jobbet.
Woods er også involveret i flere forretningsforetagender, og han er desuden er del af fredsforhandlingerne mellem PGA og LIV Golf.
- Jeg bruger så meget af min tid på PGA, at jeg ikke vil påtage mig rollen som kaptajn, hvis jeg ikke kan gøre det til fulde, sagde Woods om jobbet i maj.
Luke Donald, der sidste år førte europæerne til sejr i Italien, skal forsøge at gentage succesen som kaptajn i 2025.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned