Det er ikke den bedste reklame at begå et straffespark, som koster et nederlag, når man lige har fået ny træner. Men det var lige præcis, hvad Simon Kjær gjorde, da Wolfsburg lørdag tabte 0-1 hjemme til Hamburger SV i den tyske Bundesliga.
Den danske landsholdsspiller begik et klodset straffespark efter godt en halv time, og det udnyttede kroaten Mladen Petric fra Hamburger SV til at sikre udeholdet en smal sejr. Kjær indkasserede tilmed et gult kort for sin forseelse.
Dermed fik Pierre Littbarski den værst tænkelige start som ny cheftræner for Wolfsburg efter mandagens fyring af englænderen Steve McClaren. Thomas Kahlenberg var i øvrigt ikke med i truppen for Wolfsburg.
Pierre Littbarski forsøgte at lave et par offensive taktiske udskiftninger, men Wolfsburg fik aldrig scoret og må nok sande, at klubben skal kæmpe en hård kamp for at undgå nedrykning i denne sæson.
Mens målene var en mangelvare i Wolfsburg, så var der godt gang i scoringerne i flere af de andre kampe i den tyske Bundesliga.
Bayern München vandt hjemme 4-0 over Hoffenheim. Angriberen Mario Gómez bragte hjemmeholdet foran efter blot to minutter. Allerede efter et kvarter var kampen reelt afgjort, da Thomas Müller fordoblede føringen.
Hollænderen Arjen Robben var i strålende spillehumør og cementerede sejren med to flotte mål i anden halvleg. Målet til 4-0 var en ren perle, som sad helt oppe i krydset.
Bayer Leverkusen vandt 3-0 på udebane over Eintracht Frankfurt. Danske Nicolai Jørgensen måtte se hele kampen fra bænken for Leverkusen.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker