Ken Ilsø blev matchvinder for Düsseldorf
Ken Ilsø kan holde juleferie med en god mavefornemmelse, efter han lørdag havde en fornem hovedrolle i sin klub Fortuna Düsseldorfs 2-1-sejr over Hannover i Bundesligaen.
Den tidligere FC Midtjylland-spiller scorede 10 minutter før slutfløjt det afgørende mål i kampen direkte på frispark, hvilket betyder, at oprykkerne kommer mere fri af bundstriden i den tætte tyske liga.
Danskeren startede kampen på banen, og han blev skiftet ud kort efter, han havde scoret til 2-1.
Sejren betyder, at Fortuna Düsseldorf avancerer et par pladser i bunden af Bundesligaen.
Simon Kjær, som ellers har haft et godt efterår i Tyskland, fik en skidt oplevelse inden jul, da hans hold Wolfsburg tabte 0-2 til Frankfurt i en kamp, hvor Wolfsburg blev reduceret til 10 mand efter et kvarters spil.
Thomas Kahlenberg fik den sidste halve time på banen for Wolfsburg.
Mainz med Bo Svensson vandt 3-1 over Stuttgart, hvilket betyder, at holdet blandt andre passerer netop Stuttgart i tabellen og rykker nærmere de pladser, som giver adgang til europæisk fodbold.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde