Ilsøs fjerde sæsontræffer gav den meget vigtige udligning til 1-1 på udebane mod Greuther Fürth, og dermed kan Düsseldorf selv afgøre, om klubben skal slutte på den tredjeplads, der giver to knald-eller-fald kampe mod nummer tredjesidst fra Bundesligaen.
Det bliver enten FC Köln eller Hertha Berlin.
Fortuna Düsseldorf har på tredjepladsen 61 point, det samme som Paderborn, der har en målscore, som er 15 mål dårligere. Dermed vil en sejr over MSV Duisburg i sidste spillerunde være nok for Ilsøs hold.
Medvirkende til den gode position er også, at St. Pauli dummede sig gevaldigt på udebane mod Dynamo Dresden, som ikke har andet end æren at spille for.
Med en sejr kunne Hamburg-holdet have kommet op på 62 point og dermed have haft afgørelsen i egne fødder.
Men den østtyske traditionsklub vandt 1-0, og dermed er St. Pauli ikke blot tvunget til at slå Paderborn på udebane i sidste spillerunde. De er også afhængige, at Düsseldorf taber til Duisburg.
I bunden betød næstsidste spillerunde et farvel til Hansa Rostock, der med et 4-5-nederlag til Union Berlin fortsætter sin deroute og for anden gang på to år må en tur ned i den tredjebedste række.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker