Kent Nielsen advarer om svær mission i Viborg
AaB skal forsøge at holde mesterskabskursen, når nordjyderne onsdag aften gæster bundholdet Viborg i Superligaen.
Men cheftræner Kent Nielsen forudser, at AaB får det mere end svært mod et hjemmehold, der desperat har brug for point.
- For det første er vi nu inde i en fase af sæsonen, hvor tingene bliver afgjort, og så ser man ofte, at den mulige niveauforskel mellem topholdene og bundholdene udlignes.
- Herudover har vi i flere kampe set Viborg spille friskt til, og jeg kan sagtens få øje på situationer, hvor man med en smule større held og effektivitet, havde kunne tippe kampene over til egen fordel, siger Kent Nielsen til AaB's hjemmeside.
AaB har i de seneste tre kampe sejret over topholdene FC København, FC Midtjylland og Brøndby, og der venter nu en mental udfordring i at skulle omstille sig til at spille mod et bundhold.
- Vores eget fokus er at levere en energisk og koncentreret kamp.
- Vi har stor selvtillid, men er som altid ydmyge over for den forestående opgave, hvor vi offensivt skal forsøge at veksle mellem direkte og tålmodigt spil for at nedbryde Viborgs fine organisation, lyder det fra Kent Nielsen.
Han kan glæde sig over igen at råde over Rasmus Würtz, der afsonede karantæne i weekendens 2-0-sejr over Brøndby.
AaB fører Superligaen med fire point ned til FC Midtjylland.
Kampen mod Viborg fløjtes i gang onsdag klokken 20.00.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet