AaB ligger nummer sjok i Superligaen og kan ikke score mål. Men træner Kent Nielsen mener ikke, at holdet har spillet for defensivt og fornyet sig for lidt i forsøget på at undgå nedrykning.
- Jeg er skuffet over dem, der påstår, at vi spiller for defensivt. De kan umuligt have læst tilstrækkelig godt på lektien.
- Mod OB, som slog os 1-0, vandt vi hjørnesparkstatistikken 13-3, mens vi først i dommerens tillægstid mod Lyngby fik scoret sejrsmålet, selvom vi jo nærmest havde besat deres banehalvdel i store dele af kampen, siger Kent Nielsen til sporten.dk og tilføjer:
- Og senest (0-0 hjemme mod Horsens, red.) spillede vi med "diamant" på midtbanen i stedet for fløje. Jeg synes, det er unfair at påstå, at vi ikke forsøger noget nyt hele tiden.
Den tidligere landsholdsspiller har prøvet at være i samme situation tidligere med Horsens, og han tager situationen med ro.
- Selvfølgelig er det ikke sjovt at være træner for et hold, der risikerer at rykke ned. Men det går ikke ud over min nattesøvn.
- Da jeg trænede Horsens og Brøndby, var presset også stort. Jeg tror dog, at det pres, jeg lægger på mig selv, er større end det, omgivelserne lægger på mig.
Kent Nielsen skal søndag på besøg med det pressede AaB-mandskab hos sin tidligere klub Brøndby, og der skal helst tre point på kontoen for at få kontakt til de øvrige hold i bunden.
AaB er isoleret i bunden af ligaen med 21 point efter 24 kampe, og der er seks point op til FC Nordsjælland over nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker