Kent Nielsen erkender, at hans image er blevet ridset efter forårets fyring som træner i Brøndby. Men han afviser, at hans nye job i AaB er sidste mulighed som toptræner.
- Man slipper ikke fra en fyring uden ridser i lakken, sådan er det bare. Men omvendt, så mener jeg ikke, at AaB er min sidste chance for at bevise, at jeg kan begå mig på højeste niveau, siger han til B.T.
- Jeg forstår godt præmissen for diskussionen om, at hvis ikke jeg lykkes med AaB, så er jeg slet ikke egnet til at begå mig på dette niveau. Men sådan ser jeg ikke på det.
- Jeg blev fyret i Brøndby, det er en del af trænergamet, og kan have mange årsager og behøver ikke nødvendigvis betyde, at man er en dårlig træner, siger han.
Kent Nielsen har tidligere - og med stor succes - stået i spidsen for Horsens. Her var han kendt som en hård hund i shorts. En person, som kunne få meget ud af et lille budget med hårdt arbejde.
Det er det samme, han er udset til i AaB. Klubben ligger sidst i Superligaen, hvilket kostede Magnus Pehrsson jobbet som træner mandag.
- AaB har resultatmæssige problemer, men er stadig en stor klub i dansk fodbold. Der vil være store forventninger til, at vi kommer væk fra nedrykningszonen, og det skal vi nok komme. Men vi er ydmyg over for opgaven. Det bliver et langt sejt træk, siger Kent Nielsen.
Lørdag står Kent Nielsen i spidsen for AaB for første gang, når klubben møder Sønderjyske./ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker