AaB-træner Kent Nielsen fokuserer på, at han fortsat har masser af kampe til at få AaB væk fra Superligaens sidsteplads efter 0-1-nederlaget til Sønderjyske.
Det fortæller den debuterende AaB-træner til TV2 Sport.
- Der er ikke nogen mirakelmedicin. Der er 21 kampe igen, og det skal vi fokusere på. Det er svært at spille i Sønderjyske, og desværre kunne vi ikke få et point med hjem, siger Kent Nielsen.
Magnus Pehrssons afløser erkender dog, at AaB står i en svær proces. Dels skal holdet ifølge Kent Nielsen til at have flere point, men samtidig skal spillerne bevare roen.
- Vi skal skabe en stærk enhed, og vi skal vide, at vi skal toppræstere i hver eneste kamp for at få muligheder.
- Nu har jeg trænet med spillerne i fem dage og set dem i kamp, og det har givet mig et godt indtryk af holdet.
- Nu skal jeg finde ud af, hvad der er bedst for holdet. Skal vi spille med en diamant eller en angriber på toppen? Jeg skal hjem at se på, hvordan jeg kan sætte holdet bedst op til næste kamp, siger Kent Nielsen.
AaB, der har tabt de seneste tre kampe i Superligaen, møder i næste spillerunde FC Nordsjælland på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet