Det kan næsten ikke være tættere i bundstriden i den danske Superliga. AaB er ved at vågne op efter et par sejre i træk, og den stime vil AaB-træner Kent Nielsen gerne have til at fortsætte søndag mod FC Nordsjælland.
- Vi er selvfølgelig glade for at have hentet syv point i de seneste tre kampe, men de er lagt til side, og al vores fokus er på vores vigtigste kamp lige nu, nemlig den i morgen mod FC Nordsjælland, siger Kent Nielsen.
AaB har et point op til Randers FC, som akkurat er placeret over nedrykningsstregen. FCN vandt i sidste runde overraskende ude over OB, men har kun tre point mere end nordjyderne under stregen.
- Med sejren over OB har FC Nordsjælland ligesom os tanket selvtillid, og når FC Nordsjælland får pasningsspillet til at fungere, så kan de slå alle hold i rækken, mener Kent Nielsen.
AaB kan udbygge serien af ubesejrede kampe i træk til fire, hvis holdet kan hamle op med FCN i Farum Park, hvor AaB traditionelt plejer at gøre det godt.
- Der venter os et vanskeligt opgør, hvor der fra start vil blive taget livtag, hvis udfald er meget afgørende for, om det bliver en kamp på FC Nordsjællands eller vores præmisser, siger Kent Nielsen.
AaB-træneren har efter lørdagens træningspas udtaget de samme 18 spillere, som onsdag vandt 4-1 hjemme over Randers FC.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned