Med 3-3 i Horsens forsatte AaB lørdag aften sin gode start på Superligasæsonen. Holdet er stadig ubesejret og hænger på i toppen af ligaen efter fire runder.
- Det er vi glade for, men vi ved også, at det ikke er en indikation på, at det kommer til at gå sådan resten af sæsonen. Men når det går godt, kan vi få tre point mod de fleste hold, siger træner Kent Nielsen.
Han er ikke helt tilfreds med lørdagens 3-3-kamp i Horsens.
- Jeg er tilfreds med pointet og ikke ret meget andet. Det var en publikumskamp, men ikke en trænerkamp. Begge hold kunne vinde og tabe, men vi lavede mange fejl, for eksempel i forsvaret, siger han.
Unge Nicklas Helenius kom på måltavlen for anden kamp i træk, da han gjorde det til 1-1 efter 11 minutters spil.
- Jeg har arbejdet hårdt med det til træning, og jeg har overført det til kamp. Jeg tror på mig selv og har god selvtillid. Det er typisk for en angriber og for et hold, at sejre og mål kommer lidt i stimer, siger Nicklas Helenius.
Den unge angriber glæder sig over den aktuelle succes.
- Vi har fået en rigtig god start, og hvis man på forhånd havde tilbudt os otte point efter fire kampe, så havde vi takket ja. Men vi ved også, at vi skal arbejde videre og holde disciplinen i hver kamp, siger han.
AaB møder i næste runde OB på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker