Det er godt et år siden, at Kent Nielsen blev fyret som træner i Brøndby, og søndag var han så for første gang tilbage på Brøndby Stadion, da hans nye klub, AaB, vandt med 2-1.
Han vil ikke snakke om hævn, men slår dog fast, at sejren i den grad luner.
- Det er en utrolig vigtig sejr og tre dejlige point, siger Kent Nielsen.
- Der skal lyde en stor ros til spillerne, der har været udfordret, fordi der står så meget på spil. Men de var iskolde, siger han.
Men set udefra bør der også lyde en stor ros til Kent Nielsens taktiske dispositioner. Han satsede med to offensive kantspillere i form af Kayke og Anders Due, og det var med til at fremtvinge afgørelsen.
Når angriberne Jeppe Curth og Morten "Duncan" Rasmussen trak ned i banen, gav det plads til løb i dybden.
Og begge mål faldt på sådanne situationer, hvor først Duncan og siden Due kom igennem.
- Vi prøvede at møde dem højt oppe og udnytte det rum, der blev skabt bag deres kanter, og det lykkedes, siger Kent Nielsen.
Det var dog kun i første halvleg. De sidste 45 minutter lå AaB's bageste kæde langt tilbage, og Brøndby fik lov til at spille bolden meget rundt, uden at det dog gav de store chancer.
Reduceringen faldt, da Daniel Wass fik rettet et langskud i mål med en halv time igen.
- Kampen blev unødvendigt spændende til sidst. Jeg synes, at vi havde godt styr på Brøndby. Vores første halvleg var rigtig god, og de var heldige med at score, siger han.
Trods placeringen sidst i rækken så oplever han en flok spillere, der ikke lader sig mærke.
- Jeg synes, at vi optræder med selvtillid. Vi spiller jo fint, og vi har troen på, at det nok skal gå vores vej, siger han.
AaB har tre point op til nedrykningsstregen. Onsdag møder holdet Randers FC.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde