Kent Nielsen om pokalsejr: Stort for hele Nordjylland
AaB sikrede sig torsdag The Double med en flot 4-2-sejr over FC København i Parken.
Nordjydernes træner, Kent Nielsen, lægger ikke skjul på, hvor stort det er for klubben, som i søndags vandt superliga-guldet.
- Det er en stor dag for AaB, Aalborg og hele Nordjylland.
- Det er lidt uvirkeligt, for alle havde sat spørgsmålstegn ved, hvor vi ville være efter i søndags. Om vi kunne bevare sulten, siger Kent Nielsen.
- Der findes ikke noget bedre end at slå Danmarks største klub i Parken. FCK fik dygtigt presset os godt i den første halve time, men vi fandt den rigtige dag, hvor vores standardsituationer sad, siger han.
AaB var bagud 0-1 kort før pausen, men gik ind til omklædningsrummet foran 2-1 på to Rasmus Thelander-mål efter hjørnespark.
- Fra 2-1 var vi i førersædet, og i anden halvleg styrede vi kampen. Alt i alt en mega præstation fra mine spillere. Vi havde en hel trup, der voksede med opgaven, og mange spillere toppræsterede i finalen, siger Kent Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub