På trods af det pinlige 0-1-nederlag til Flora Tallinn torsdag aften mener Brøndby-træner Kent Nielsen, at hans hold endnu har gode muligheder for avancement.
Det var en fattet og overraskende optimistisk Kent Nielsen, der efter Brøndbys chokerende 0-1-nederlag hjemme til estiske Flora Tallinn i anden kvalifikationsrunde til Europa League tog imod den ventende presse.
- Jeg mener, at vi stadig har rimelig gode muligheder for at gå videre til næste runde, sagde Brøndbys cheftræner.
Han erkendte dog, at han trods alt var skuffet over nederlaget i sæsonens første betydningsfulde kamp. Særligt anden halvleg var han ikke tilfreds med.
- Det bliver ikke lige så organiseret som i første halvleg, hvor vi til gengæld mangler effektivitet. Men fodboldspillere er jo også mennesker, og vi sad faktisk med en god fornemmelse i pausen. Desværre lader vi os så stresse i anden halvleg, især efter målet, forklarede Kent Nielsen.
Brøndby-træneren mener dog, at han og hans spillere kan tage flere ting med sig til returkampen i næste uge.
- Vi har et fint flow i spillet i første halvleg, og særligt Michael Krohn-Dehli og Samuel Holmén har nogle gode muligheder. Men vi er stadig rimeligt uprøvede i Europa, så vi ved ikke helt, hvor vi står.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker