Kenyaner løber fra alle ved Copenhagen Marathon
Det blev ikke overraskende kenyansk sejr, da der søndag blev løbet Copenhagen Marathon i de københavnske gader.
Klart hurtigst på de 42,195 kilometer var Julius Mutai, der krydsede målstegen i tiden 2 timer 17 minutter og 54 sekunder.
Der skulle gå yderligere 3 minutter og 40 sekunder, inden den næste løber kom i mål. Det var etiopieren Amara Abebe, som sluttede på andenpladsen, mens Abdellatif Ait Hsine fra Bahrain tog tredjepladsen.
Fjerdepladsen blev besat af norske Tomas Bereket Tewelde, mens Thorkild Sundstrup blev løbets bedste dansker som nummer fem 7 minutter 37 sekunder efter vinderen.
Yderligere to danskere løb sig i top-10: Nick Fridberg og Kristian Nielsen, der sluttede som henholdsvis nummer syv og ni.
Etiopieren Ayelu Abebe Hordofa blev den hurtigste kvinde i tiden 2.40.02, mens Lone Balling på fjerdepladsen blev bedste dansker ni minutter og otte sekunder langsommere.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub