I hele 13 år fik Wilson Kipketers verdensrekord på 800 meter lov til at stå. Men søndag ved et stævne i Berlin blev dansk-kenyanerens rekord nuppet af den 21-årige kenyaner David Lekuta Rudisha.
Den tidligere juniorverdensmester løb således i tiden 1.41,09 minutter, hvilket var 2/100 sekund hurtigere end danskerens tid.
- Dette var mit første virkelige forsøg på at slå verdensrekorden. Jeg vidste, at jeg var god, jeg har trænet hårdt. Nu, når jeg har løbet denne tid, kan jeg sige, at jeg har mulighed for at forbedre mig og løbe endnu hurtigere, siger Rudisha.
Rudisha havde inden konkurrencen en personlig rekord på 1.41,51 minutter, og det er ikke mere end tre uger siden, at Kipketer i et interview med Ritzau forudså, at Rudisha kunne snuppe rekorden.
Dog regnede han ikke med, at det allerede ville blive nu.
- Hvis Rudisha vinder nogle løb, og er motiveret til at slå rekorden, så tror jeg godt, at han kan nå det. Det er måske lidt for tidligt for Rudisha, for han kom først frem sidste år, og der går måske tre sæsoner før, at han kan tage rekorden, sagde Kipketer ved den lejlighed.
Ved stævnet i Berlin blev der fuld hus til Kenya, da Boaz Lalang og Abraham Kiplagat blev toer og treer.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub