Kenyaner smadrer verdensrekord i Chicago Marathon

Den nye verdensrekordholder Kelvin Kiptum vandt tidligere på året London Marathon. (Arkivfoto).

Kelvin Kiptum skar 34 sekunder af verdensrekorden, da han vandt karrierens tredje maratonløb.

Offentliggjort Sidst opdateret

Verdensrekorden i maratonløb er blevet forbedret endnu en gang.

Ved Chicago Marathon løb kenyaneren Kelvin Kiptum de 42,195 kilometer i tiden 2 timer og 35 sekunder. Det er første gang, nogen har løbet den berømte distance hurtigere end 2 timer og 1 minut.

Den hidtidige rekord var godt et år gammel og blev sat af en anden kenyaner, Eliud Kipchoge, ved Berlin Marathon i september 2022. Den lød på 2 timer, 1 minut og 9 sekunder.

Kelvin Kiptum har løbet tre maratonløb i karrieren og vundet dem alle. Han kom også først over målstregen i Valencia sidste år og vandt siden London Marathon i april.

/ritzau/