Kenyansk atletikpræsident er suspenderet i 180 dage
Kenyansk atletikpræsident er suspenderet i 180 dage Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Præsidenten og to andre i det kenyanske atletikforbund er blevet udelukket fra idrætten i 180 dage.
Det Internationale Atletikforbund (IAAF) oplyste mandag, at præsidenten for det kenyanske atletikforbund, Isaiah Kiplagat, er blevet midlertidigt suspenderet i 180 dage.
To andre kenyanere i ledelsen af det nationale atletikforbund er også suspenderet. Det drejer sig om vicepræsident David Okeyo, som også sidder i IAAF's bestyrelse, og Kenyas holdleder ved VM i atletik, Joseph Kinuya.
Alle tre er mistænkt for at have forbrudt sig mod dopingreglerne, og trioen er også anklaget for at have misbrugt midler, som det kenyanske forbund har modtaget fra virksomheden Nike.
De tre kenyanere udelukkes af hensyn til sportens integritet, oplyser IAAF. Det er en etisk komité under IAAF, som har undersøgt sagerne om korruption og doping.
Mandagens suspensioner kommer efter lørdagens nyhed om, at syv kenyanske atletikudøvere er udelukket på grund af doping.
IAAF undersøger desuden en sag om, at det kenyanske forbund har modtaget to biler i gave fra Qatars atletikforbund i 2014-2015. Doha i Qatar skal arrangere atletik-VM i 2019.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde