Kenyansk eksminister er sigtet for olympisk korruption
Hassan Wario er nu formelt sigtet for korruption. Foto: Simon Maina/Ritzau Scanpix
Simon Maina/Ritzau Scanpix
Tidligere sportsminister er en af tre embedsmænd, der er sigtet for korruption i forbindelse med OL i 2016.
Kenyas tidligere sportsminister Hassan Wario er sammen med to andre personer blevet sigtet for korruption og embedsmisbrug, der fører tilbage til OL i Rio de Janeiro i 2016.
Wario, der nu er Kenyas ambassadør i Østrig, anklages for at have begået underslæb for et beløb svarende til tre en halv million danske kroner.
Pengene var en del af en større regeringspulje, der var øremærket til at optimere forholdene for kenyanske idrætsudøvere under legene i Rio. Hassan Wario erklærer sig - ligesom de øvrige sigtede - uskyldig.
Også den tidligere topløber Kip Keino er indblandet i korruptionssagen, men mødte ikke op i retten i Nairobi fredag.
78-årige Keino nægter sig skyldig i anklagerne, og under retsmødet forlød det ifølge nyhedsbureauet AP, at anklageren overvejer at droppe sagen mod ham for i stedet at indkalde ham som vidne.
Kip Keino vandt OL-guld i 1500 meter løb ved OL i 1968 og snuppede endnu en guldmedalje i 3000 meter forhindringsløb fire år senere.
I alt syv embedsmænd fra Kenyas regering og olympiske komité var oprindelig mistænkt i sagen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde