Kenyansk verdensrekordholder brækker skinneben i ulykke
Geoffrey Kamworor vandt New York City Marathon sidste år. Foto: Brendan Mcdermid/Reuters
Brendan Mcdermid/Reuters
Geoffrey Kamworor satte verdensrekord i halvmaraton i København. Torsdag påkørtes han af motorcykel i Kenya.
Den kenyanske løbestjerne Geoffrey Kamworor kommer ikke til at løbe at kunne løbe hurtigt igen i de kommende måneder.
Torsdag blev den 27-årige verdensrekordindehaver i halvmaraton påkørt af en motorcykel i sit hjemland. I forbindelse med ulykken pådrog han sig et brud på skinnebenet.
- Jeg var ude på mit morgenløb, og en kilometer fra mit hjem blev jeg ramt bagfra af en motorcykel, og jeg faldt ned og skadede mit ben.
- Jeg pådrog mig også hovedskader. Jeg blev hjulpet op og bragt til hospitalet, siger Kamworor til avisen Daily Nation.
I september sidste år satte han verdensrekord i Københavns gader, da han tilbagelagde et halvmaraton på 58 minutter og 1 sekund. To måneder senere vandt han New York City Marathon for anden gang i karrieren.
Verdensrekordholderen i maraton, Eliud Kipchoge, ønsker sin landsmand og træningsmakker god og hurtig bedring.
- Verden er fuld uforudsete hændelser, og det var det min holdkammerat og ven blev udsat for, siger Kipchoge.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub