Kerber slider sig til kvartfinale i Melbourne
Tysklands Angelique Kerber jubler efter sin sejr over Su-Wei Hsieh fra Taiwan. Kerber møder i kvartfinalen Madison Keys, der endnu ikke har tabt et sæt i dette års Australian Open. Foto: Scanpix/William West
Scanpix/William West
Angelique Kerber tabte første sæt til Su-Wei Hsieh fra Taiwan, men kom tilbage og skal nu møde Madison Keys.
Angelique Kerber er den eneste tilbageværende spiller hos kvinderne i Australian Open med grand slam-titler til sit navn, men det holdt hårdt for den 30-årige tysker at komme forbi Su-Wei Hsieh i mandagens ottendedelsfinale.
Den useedede taiwaneser blev brudt allerede i kampens første parti, men den dårlige start rystede hun af sig og endte med at vinde første sæt 6-4.
I andet sæt fulgtes spillerne ad til 5-5, før det lykkedes Kerber at bryde til 6-5, hvorefter hun servede sættet hjem.
Tredje sæt blev derimod en ensidig affære. Kerber brød hurtigt sin modstander og vandt sættet med 6-2.
I kvartfinalen står den 17.-seedede Madison Keys fra USA på den anden side af nettet.
Keys, der i 2015 nåede frem til semifinalen i Australian Open, fejede mandag uden besvær den ottendeseedede Caroline Garcia fra Frankrig til side med sætcifrene 6-3 og 6-2.
Kampen varede 68 minutter, og Keys har endnu ikke afgivet et sæt i turneringen. Kampen mod Kerber, der vandt Australian Open i 2016, spilles onsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned