Kerber taber for tredje år i træk i første runde i Paris
Angelique Kerber har ikke de bedste minder fra French Open. Foto: Michel Euler/Ritzau Scanpix
Michel Euler/Ritzau Scanpix
Kvalifikationsspilleren Anhelina Kalinina sendte Angelique Kerber ud af French Open i første runde.
Tennisspilleren Angelique Kerbers sløje stime i French Open fortsatte søndag.
For tredje år i træk røg tyskeren ud af første runde i grand slam-turneringen i Paris, da hun tabte med 2-6, 4-6 til kvalifikationsspilleren Anhelina Kalinina fra Ukraine.
Den tidligere verdensetter har vundet de tre øvrige grand slam-turneringer, men i French Open er hun aldrig nået længere end kvartfinalen.
Det gør hun heller ikke i år efter søndagens nederlag, som allerede lå i kortene tidligt i opgøret mod verdens nummer 139.
33-årige Kerber, der selv ligger nummer 27 i verden, tabte sine tre første servepartier og kom bagud 0-5.
Hun nåede at bryde ukraineren og holde serv en enkelt gang, men var ikke i nærheden af at vinde første sæt.
I andet sæt var historien i begyndelsen akkurat den samme. Tyskeren blev brudt tre gange, kom bagud 0-5, og så var gode råd dyre for tennisstjernen.
Denne gang lykkedes det dog at vinde fire partier på stribe, og nede 4-5 tilspillede Kerber sig en breakbold.
Men Anhelina Kalinina holdt hovedet koldt og lukkede kampen på sin anden matchbold.
Kvalifikationsspilleren møder i anden runde Danielle Collins fra USA.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned