Hvis bokseren Mikkel Kessler vinder VM-kampen over Gusmyl Perdomo lørdag aften i Herning, kan han sætte millioner af kroner ind på sin bankkonto, da han med sit WBA-bælte om livet kan sikre sig deltagelse i den stort anlagte bokseturnering Super Six World Boxing Classic. Hvis modstanderen Gusmyl Perdomo sejrer, kan han til gengæld sikre eksistensen for sin kone og lille søn hjemme i Venezuela.
På trods af den åbenlyst store motivationsfaktor hos modstanderen, mener Mikkel Kessler, at han på samme måde som Gusmyl Perdomo kæmper for sin eksistens, når han går i ringen lørdag aften i Herning.
- Jeg holder mig selv oppe ved at tænke: Det her er mit liv. Det er det, jeg vil. Jeg har nogle år, jeg kan bygge på endnu, men hvis jeg taber, så er mit liv færdigt. Og så overtager han. Jeg ved, at jeg er bedre end ham. Det skal han slet ikke få lov til. Jeg vil ud at vise, at jeg er den bedste i verden. Det er sådan, jeg har det, det er der, min sult kommer fra. Jeg har trænet så hårdt, det har gjort så ondt i lang tid. Og jeg er ikke kommet let til det. Det har taget mig 11 år som professionel, siger Mikkel Kessler.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned