Bokseren Mikkel Kessler har øjnene rettet frem mod VM-kampen den 24. april mod englænderen Carl Froch.
Derfor har den danske eksverdensmester i supermellemvægt heller ikke lyst til at tale om dopingsagen om den tidligere staldkammerat Mads Larsen.
Larsen slap torsdag for en dopingkarantæne, selv om han blev fældet for at have taget et ulovligt vanddrivende præparat op til EM-kampen mod Brian Magee i januar.
- Jeg koncentrerer mig ikke om Mads Larsen, jeg fokuserer på Carl Froch. Jeg er ligeglad med, om Mads Larsen får en dopingkarantæne, siger Mikkel Kessler.
Han deltog torsdag aften i en international telefonkonference sammen med Carl Froch og boksernes promotorer.
Mikkel Kessler vil langt hellere tale om sin iver for at komme på tavlen i Super Six-turneringen med en sejr over WBC-mesteren Froch.
- Jeg er som en ung kriger igen, og jeg føler mig sulten. Jeg ser frem til at møde Carl, som er en stor bokser. Men jeg håber, at han ikke undervurderer mig, for jeg er tilbage.
- Det er mine bedste år nu, jeg har lært lektien. Jeg skal i gang, og det bliver på min hjemmebane. Jeg vil vise, at jeg stadig er den bedste supermellemvægter i verden, siger Mikkel Kessler, som i november mistede sin WBA-titel mod amerikaneren Andre Ward.
Kampen mod Carl Froch bliver bokset i Messecenter Herning.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker