Det bliver en dyr omgang, men Mikkel Kesslers promotor, Kalle Sauerland, har med en pose penge i hånden fået den danske boksers næste Super Six-modstander, Allan Green, overbevist om, at kampen mellem de to skal bokses i Danmark.
- Det er en dyr aftale. Også dyrere, end jeg kan lide, men før Carl Froch-kampen gav jeg Mikkel mit ord på, at jeg ville strække mig meget langt for at skaffe ham hjemmebane i hans tredje kamp, og det er nu lykkedes, siger Kalle Sauerland til Ekstra Bladet.
Dermed ligger det altså fast, at Mikkel Kessler kommer til at bokse på hjemmebane om en semifinaleplads i Super Six-turneringen. Hvor i Danmark, det bliver, er endnu ikke afgjort, men Sauerland påpeger, at Mikkel Kessler som udgangspunkt ikke har en favoritarena, så længe det bare bliver i Danmark.
- Mikkel er bare glad for at bokse foran sine egne fans, men det er klart, at der også er en masse økonomi i sådan et arrangement, så vi går selvfølgelig efter det sted, der er bedst muligheder i rent finansielt, siger promotoren.
Sauerland vil ikke afsløre, hvor dyr aftalen med Allan Green er, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger er et beløb omkring fire millioner kroner ikke skudt helt forbi.
Bokserne går i ringen i enten København eller Herning lørdag 25. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker