Det er stadig ikke lykkedes Mikkel Kessler og Mogens Palle at blive enige om, hvornår WBA-bæltet skal forsvares.
Der er stadig lange udsigter til, at bokseren Mikkel Kessler kan komme i ringen igen. Kontraktstridigheder mellem ham og promotor Mogens Palle betyder, at der endnu ikke er sat en dato på WBA-titelforsvaret mod Gusmyl Perdomo fra Venezuela.
Mogens Palle har en aftale med Perdomos folk om en kamp i Danmark i september eller oktober, men så længe vil Mikkel Kessler ikke vente. Parterne har frist indtil den 3. juli til at nå til enighed, ellers er det forbundet WBA, der fastsætter den nøjagtige dato for kampen.
- Jeg forstår simpelthen ikke, at de nu vil have en anden kampdato. Mikkel har i sin professionelle karriere aldrig bokset i hverken juli eller august, siger Mogens Palle til Ekstra Bladet.
Han ser hellere kampen udskudt til efteråret, fordi sommerferien da vil være overstået, og derfor vil der være basis for flere tilskuere til kampen.
Mikkel Kesslers advokat Morten Rosenmejer siger til avisen, at det af Palle foreslåede tidspunkt for kampen ikke ligger indenfor den optionsaftale, som promotoren og bokseren har indgået.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned