Når bokseren Mikkel Kessler på lørdag går i ringen mod André Ward i sin debut i Super Six-turneringen, så vil det ikke gøre danskeren det mindste, hvis amerikaneren kommer flyvende ud af ringhjørnet, når gonggongen lyder første gang i Oracle Arena i Oakland.
- Det håber jeg på. Han har nok set kampen mod Gusmyr Perdomo, og han tror sikkert, at han kan presse mig. Men Perdomo var faktisk ikke dårlig og havde nogle gode slag, siger Mikkel Kessler, som mandag middag lokal tid mødte op i King's Gym i Oakland for at vise sig frem ved en såkaldt offentlig træning.
Den danske bokseverdensmester i supermellemvægt henviser til, at André Ward set med Kesslers øjne er meget sårbar og blotter sig ved at angribe uden at have paraderne oppe.
Mikkel Kessler virkede i kampen mod Perdomo i september lidt rusten i begyndelsen, men sådan bliver det ikke mod Ward, lover han.
- Jeg vil ikke fortælle, hvad nøglen til sejr bliver, men jeg har nogle små ting, jeg skal gøre. Jeg skal virkelig være hurtig på hænderne og ellers passe på mig selv, siger Kessler før mødet med den hurtige amerikaner, der er ubesejret i 20 kampe som professionel.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde