Mikkel Kessler får et talstærkt hjemmepublikum i ryggen, når han lørdag den 5. november møder den tyske WBO-verdensmester Robert Stieglitz i en titelkamp i Parken i København.
Og den danske bokser lover sine fans, at han slår Stieglitz og dermed kan kalde sig verdensmester for fjerde gang i karrieren.
- Jeg har aldrig tabt en kamp i Danmark, og det bliver ikke anderledes denne gang.
- Jeg kan garantere mine fans en helvedes god aften, som slutter med, at jeg forlader ringen som vinderen, siger Mikkel Kessler i en pressemeddelelse.
Kessler blev i juni gjort til WBO's førsteudfordrer til titlen, efter at danskeren havde vundet sin comebackkamp over franske Mehdi Boudla.
Den danske bokser understreger på trods af garantien om sejr, at han har stor respekt for sin tyske modstander.
- Han har en rigtig god rekordliste, og han er fortjent verdensmester. Men hans tid som mester er slut, når vi mødes i ringen.
- Igennem hele min karriere har jeg bevist mit værd mod de bedste boksere. Jeg kan ikke vente med at blive verdensmester igen. At vinde titlen for fjerde gang bliver specielt, siger Mikkel Kessler
Robert Stieglitz har været WBO-mester siden august 2009, hvor tyskeren besejrede Karol Balzsay i Ungarn. Siden da har Stieglitz fire gange formået at forsvare sit bælte.
Tyskeren har i karrieren bokset 42 kampe, hvor 40 af dem er vundet, heraf 23 på knockout.
Til sammenligning har Mikkel Kessler bokset 46 kampe og vundet 44, hvor de 33 af dem har været på knockout.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker