Det er en Mikkel Kessler fuld af selvtillid, der rejser til Sacramento i USA for at forberede sig i ugerne op til kampen mod André Ward i Super Six-turneringen.
Lørdag morgen klokken lidt over seks mødte den danske bokseverdensmester op i lufthavnen i Kastrup, og danskeren giver klar besked om sine planer.
- Jeg vinder. Om det bliver på point eller knockout, det ved jeg ikke, siger Mikkel Kessler.
Kessler, som i kampen mod André Ward sætter sit VM-bælte hos World Boxing Association på spil, frygter ikke, at amerikaneren får tildelt sejren af dommerne, hvis kampen går tiden ud.
- Det kan være svært at bokse på udebane, for dommerne kan blive påvirket af tilskuerne. Hvis han for eksempel snitter mig uden rigtigt at ramme, så råber og skriger tilskuerne måske, og så kan det være, at dommerne sætter et ekstra kryds til ham på papiret.
- Det kan være en ulempe, men jeg plejer omvendt ikke at blive ramt så meget. Jeg plejer at vinde mine omgange overbevisende, når jeg vinder dem, så jeg tror ikke, at det bliver en faktor, siger Mikkel Kessler.
Kampen bliver bokset den 21. november i Oracle Arena i André Wards hjemby, Oakland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned