Kessler-kamp rykket fra marts til april

Mikkel Kessler får lidt over en måneds længere forberedelsestid til Super Six-kampen mod WBC-verdensmesteren Carl Froch. Opgøret mod englænderen skulle have været bokset den 6. marts, men den er nu rykket til den 17. april i stedet for.

Det er den danske supermellemvægter, der i sidste måned i sin første Super Six-kamp mistede sit WBA-verdensmesterskab til André Ward, tilfreds med.

- Den ekstra måned vil give mig mere tid til forberedelse, og det er jeg meget glad for. Jeg vil gennemgå det hårdeste forberedelsesprogram, fordi det bliver den vigtigste udfordring hidtil for mig i karrieren. Mit klare mål er at slå tilbage og vinde WBC-titlen. Og så glæder jeg mig til at mærke støtten fra mine fans, siger Kessler ifølge eb.dk med henvisning til, at kampen skal bokses et endnu ukendt sted i Danmark.

/ritzau/

Bokseren Mikkel Kessler kommer ikke i kamp mod WBC-verdensmesteren Carl Froch den 6. marts alligevel. Super Six-kampen er rykket til den 17. april.

Offentliggjort Sidst opdateret