Bokseren Mikkel Kessler skal forsvare sin WBA-titel den 12. september i Herning Messecenter mod Gusmyl Perdomo.
Efter næsten 11 måneders kamppause bliver det igen alvor for bokseverdensmesteren Mikkel Kessler, når han den 12. september skal forsvare sin WBA-titel mod førsteudfordreren, Gusmyl Perdomo fra Venezuela.
Kesslers nye managementfirma, Team Sauerland, vandt purseofferet på kampen og har valgt Herning Messecenter som ramme for kampen. Dermed får danskeren igen mulighed for at vise sig frem på hjemmebane.
- Mikkel er nationalhelt i Danmark, og vi vil virkelig gerne give hans fans muligheden for at se ham i kamp igen, skriver Sauerland i en pressemeddelelse.
Selv er Kessler også begejstret over udsigten til at bokse på hjemlig grund igen.
- Jeg er vildt glad for at skulle bokse i Danmark igen. Det er altid noget særligt at skulle bokse foran mine danske fans, siger Kessler.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned