Mikkel Kesslers kommende modstander i Super Six-bokseturneringen har fået sig en lærestreg.
Allan Green tabte klokkeklart på point mod den regerende WBA-verdensmester Andre Ward, og det skyldes ifølge Green, at han var udmattet efter et benhårdt træningsprogram i månederne op til kampen.
- Jeg har været i træningslejr tre gange siden december, og det gjorde, at jeg følte mig svag. Jeg stoppede med at løbe for tre uger siden, fordi jeg ingen kræfter havde. Jeg havde det ikke godt, og jeg vidste inden kampen, at jeg ikke var på toppen, siger Green efter nederlaget mod Ward til boksehjemmesiden boxnews.com.
Green tabte ifølge samtlige tre dommere alle 12 omgange mod Ward, og derfor var der heller ikke megen tvivl om sejren til Ward, der allerede er klar til semifinalen efter at have slået Mikkel Kessler i sin første Super Six-kamp.
Datoen og stedet for Mikkel Kesslers møde med Allan Green er endnu ikke programsat.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde