I et kogende varmt Messecenter Herning havde Mikkel Kessler lørdag aften ingen problemer med at besejre Gusmyl Perdomo og forsvare sin VM-titel. Dermed kvalificerede han sig samtidig definitivt til den økonomisk attraktive Super Six-turnering.
Venezuelanske Gusmyl Perdomo havde svært ved at komme ind på livet af sine danske modstander. I anden omgang havde Perdomo dog godt fat i Kessler, men danskeren fandt de gode takter frem i den efterfølgende runde, hvor Perdomo dog ude af balance blev sendt på en mindre gulvtur.
Og i fjerde omgang måtte venezuelaneren sande, at eventyret og drømmen om et VM-bælte var forbi. Det blev en realitet, da Mikkel Kessler efter en knaldhård slagserie slog venezuelaneren fuldstændig til plukfisk. Perdomo blev dog på benene, men dommeren valgte dog at stoppe kampen til stor jubel fra de mange tilskuere i en fuldt pakket boksehal i Herning Messecenter.
Mikkel Kesslers rekordliste lyder nu på 42 sejre i 43 kampe. Danskerens eneste nederlag faldt forrige år i november, da Kessler tabte den stort anlagte VM-kamp mod waliseren Joe Calzaghe. Den 21. november tager Mikkel Kessler hul på Super Six-turneringen mod amerikanske Andre Ward i Californien.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie