Mikkel Kessler tager ingen chancer i forhold til at være helt på toppen forud for sit VM-titelforsvar mod Gusmyl Perdomo fra Venezuela den 12. september i Herning.
Derfor dropper Kessler også træningen, hvis helbredet ikke er 100 procent i orden, og det gælder også ved en simpel forkølelse. Den stoppede eksempelvis torsdagens planlagte træning.
- Jeg har været lidt syg i går, eller det vil sige forkølet, og derfor tør jeg simpelthen ikke at få min puls op nu. Jeg bliver nødt til at slappe af og spise sundt, for det er alt for tæt på kampen, så der må ikke ske et eller andet. Det har jeg prøvet alt for mange gange før, så nu holder jeg mig lige i skindet, siger den danske bokser, der er verdensmester i supermellemvægt hos bokseforbundet WBA.
Forsvarer Kessler sit bælte, venter der en deltagelse i den højt profilerede Super Six-turnering for ham. Turneringen er en dyst mellem tre europæiske og tre amerikanske boksere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned