Mikkel Kessler kunne sagtens have besejret Andre Ward i sin første Super Six-kamp, hvis bare taktikken havde været anderledes. Det mener den amerikanske træner Jimmy Montoya, der har overtaget ansvaret for Kesslers forberedelser efter den tidligere verdensmesters barndomstræner, Ricard Olsen.
Montoya mener, at Olsen lagde en alt for defensiv taktik til opgøret mod Ward i november, som Kessler tabte efter at være blevet stoppet 11. omgang.
- Min personlige vurdering er, at Mikkel er en af de bedste fightere i gamet. Han har bare aldrig fået lov at vise det, fordi Ricard Olsen kun har troet på én stil. Ricard har holdt Mikkels vildskab nede, fordi han ikke kunne lære ham at kontrollere den. Det kan jeg, siger Montoya til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Kessler har tidligere arbejder med Jimmy Montoya i perioden op til sine store kampe, men har overladt det taktiske til Ricard Olsen. Efter kampen mod Ward har Kessler droppet Olsen, men derfor vil han alligevel ikke placere skylden for nederlaget hos sin tidligere træner.
- Det var os begge, der var kørt fast. Vi gjorde tingene på samme måde, som vi altid havde gjort, alt for længe. Man skal hele tiden udvikle sig, og vi må dele ansvaret for, at vi ikke formåede det. Jeg synes ikke, at jeg kan tillade mig at bebrejde Ricard nederlaget, siger Mikkel Kessler til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker