Når man er verdensmester, må man leve med, at man bliver genstand for opmærksomhed fra medierne. Men det må ikke tage overhånd, siger den danske bokseverdensmester Mikkel Kessler, som i øjeblikket er i San Francisco for at forberede sig til lørdagens VM-kamp mod André Ward.
- Nogle gange op til kampene ville jeg ønske, at jeg kunne være helt i fred. Men pressen er også det, der gør en ekstra nervøs og giver lidt ekstra pres på. Derfor gør det mig måske også til den bokser, jeg er i dag. Jeg bliver bedre, når der er pres på mig, siger Mikkel Kessler.
Op til kampen, der er Kesslers debut i Super Six-turneringen, skal den amerikanske tv-station Showtime følge ham med et kamerahold.
- Det er jeg ikke glad for, men det var desværre en del af aftalen. Men jeg kommer også til at sætte en stopper for noget af det, for så tror de, at de skal følge mig i tre dage, og det kommer de ikke til.
- Så kan jeg ikke koncentrere mig om kampen, og det har jeg været lidt bange for. Så kan jeg stå der og sige efter kampen, at det var derfor, jeg tabte, og det ville jo være min egen skyld, siger Mikkel Kessler.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde