Ketsjersport oplever højere niveau efter lønløft hos kvinder

Mange mænd tjener flere penge på at dyrke elitesport end deres kvindelige kolleger.

Puljen med præmiepenge var tre gange så stor ved mændenes VM i Qatar i 2022 som ved kvindernes VM i år, og i kvindernes Champions League i håndbold er præmiesummen halvt så stor som i mændenes.

Det skyldes, at interessen for herresport er større, fortæller sportsøkonom ved revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte Jesper Jørgensen.

- Det handler om de kommercielle indtægter. I fodbold betaler tv-stationer og sponsorer gerne for herrernes store europæiske ligaer, VM-turneringer og Superligaen. Det er her, hvor de store tilskuer- og seertal er, siger han.

Det ses også i andre sportsgrene.

På Ladies European Tour i golf halter præmiesummerne i de fleste tilfælde langt efter herrernes DP World Tour.

Andre idrætter har ensrettet præmiesummerne. Jesper Jørgensen fremhæver tennis, hvor US Open i år kunne fejre 50-års jubilæum for indførelsen af lige præmiepenge.

- Tennisverdenen har været hurtigt ude, og det har gjort, at der er lige så mange kvinde- som herrekampe på tv. Når tv-selskaberne viser lige meget, ser sponsorerne mulighed i begge dele.

Siden etableringen i 1973 har kvindelige tennisspilleres organisation, WTA, kæmpet for kvinders rettigheder.

Formand i Dansk Tennis Forbund (DTF) Henrik Thorsø Pedersen kalder WTA's rolle vigtig.

- Det er kvindernes egen fagforening, som kun har den ene agenda at kæmpe for kvinderne i en mandeverden.

Han mener, at det kræver politisk vilje at ændre forholdene.

- Det handler om at sige, at man vil det her, og at man presser på. To køn dyrker den samme sport, så hvorfor skal der være ulige forhold? Uligheden gør måske netop, at kvindesport aldrig bliver interessant, siger han.

Wimbledon var i 2008 den sidste grand slam-turnering til at indføre lige præmiepenge.

Badminton gjorde tennis kunsten efter samme år.

Så når badmintonspillere fra hele verden er samlet i Odense i denne uge til Denmark Open, er præmierne ens for begge køn.

Det har haft en selvforstærkende effekt på elitemiljøet i dansk badminton, fortæller formand for Badminton Danmark Kristian Pihl.

- Idet kvinden før tjente færre penge, havde hun et større behov for et deltidsjob, end manden havde. Og så havde manden jo bedre ressourcer til at kunne fokusere 100 procent på sin sport.

- Efter at vi har fjernet den økonomiske ulighed, er niveauet i kvindebadminton blevet endnu højere. Det gør det mere interessant for publikum, hvilket igen fremmer niveauet og opmærksomheden, siger han.

Ifølge verdensforbundet BWF har nummer et på verdensranglisten i damesingle, An Se Young fra Sydkorea, tjent flere præmiepenge end nogen anden i 2023. Viktor Axelsen er nummer to.

Der er også noget i gære på kvindesiden i verdens nok mest populære sportsgren, fodbold.

Under årets VM var præmiepuljen tidoblet i forhold til 2015, og Norge og Sverige har blandt andre indført ligeløn på landsholdsplan.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har krævet, at herreklubber skal etablere et kvindehold eller investere seriøst i kvindefodbold, hvis de vil spille europæisk.

Det kan være en fordel for kvindefodbolden, mener sportsøkonom Jesper Jørgensen.

- Hvis FCK laver et kvindehold, kan det trække på nogle af de samme ressourcer som herrerne, og kvinderne kan hoppe mange niveauer over. Men der er lang vej igen. Der kommer ikke lighed i fodbold før om cirka 100 år, spår han.

I mange sportsgrene er de to køns præmiepenge svære at sammenligne. Og sponsorater spiller ofte en stor rolle for den enkelte atlets samlede økonomi.

/ritzau/