Kevin Magnussen er udgået med defekt kobling i Bahrain
Kevin Magnussen fik ingen point ud af Formel 1-grandprixet i Bahrain. Danskeren udgik mod slutningen af løbet, da hans McLaren-racer pludselig stod stille på banen.
Der var netop sendt en safety car på banen efter et sammenstød mellem Esteban Gutierrez og Sebastian Grosjean, og feltet var på vej til at samles.
Det var ifølge McLaren-teamet en defekt kobling på bilen, der var skyld i, at Magnussen ikke kunne fuldføre løbet på et tidspunkt, hvor der blot resterede 15 omgange.
Der var ingen tegn på kontakt med andre biler, og samtidig steg der en smule røg op fra bilen, der hurtigt blev slæbt væk.
Kevin Magnussen havde løbet igennem haft svært ved at følge med de andre biler, og han var aldrig rigtigt i nærheden af at kunne tage point.
Det er første gang, at Kevin Magnussen prøver at udgå af et Formel 1-grandprix. Han fuldførte begge sæsonens to første grandprixer, hvor det blev til henholdsvis en anden- og en niendeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker