Kevin Magnussen føler sig ramt af uheld efter exit
Kevin Magnussen måtte udgå efter 18 omgange i Malaysia. Foto: AP/Joshua Paul
AP/Joshua Paul
Kevin Magnussen blev most i første sving. Uheldigt, siger Magnussen efter det tidlige exit i Malaysia.
Ifølge Kevin Magnussen selv var det ren og skær uheld, at han søndag blev tvunget til at udgå efter 18 omgange i Malaysias Formel 1-grandprix.
Her måtte han køre i pit, da han stadigvæk var mærket efter et uheld i allerførste sving, som var resultatet af kaos længere fremme i startgridden.
- Folk reagerede på, at Rosberg blev slynget rundt, så alle begyndte at bremse. Det er bare skide uheldigt.
- Jeg blev most fra både den ene og den anden ende. Det var uheldigt, og det var ærgerligt, at vi ikke fik noget ud af det, når vi havde kvalificeret os i en god position (14.-plads, red.), siger Kevin Magnussen til TV3+.
Danskerens frontvinge blev beskadiget, og han kørte straks i pit. Siden kom han ud på banen, men efterveerne for den uheldige start havde sat sig i Renault-raceren.
- Det var som følge af de skader, jeg måtte udgå. Bilen blev beskadiget, og vi mistede en masse downforce. Kølingen til bremserne røg, og så kan man ikke gøre andet end bare at køre i pit, siger Kevin Magnussen.
- Jeg synes, det var bad luck. Jeg har analyseret videoer med første sving, og det plejer at være bedst at tage det i indersiden. Men jeg vidste også godt, det var risikofyldt, for folk kan ikke rigtig se dig, tilføjer han.
Om en uge får han mulighed for at revanchere sig i Japan på en af hans favoritbaner. Han er optimistisk på Renaults vegne.
- Det er helt klart rart, at der er løb igen i næste uge. Vi skal finde ud af, om det er rigtigt, det vi har fundet ud af med dækkene. Det tror jeg. Jeg glæder mig til at finde ud af, om vi kan holde niveauet, siger Magnussen.
Danskerens fravær blev udnyttet af Renault-kollega Jolyon Palmer, som blev nummer ti og snuppede sæsonens første point.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker