Kevin Magnussen i Canada: Jeg håber at score point
Kevin Magnussen skal skuffende starte søndagens canadiske grandprix i Montreal som nummer 12, mens danskerens McLaren-teamkammerat Jenson Button starter som nier.
- Jenson fik formentlig det maksimale ud af bilen i dag. Men Q2 var lidt sværere for mig. Bilen føles faktisk god - jeg ville ikke ændre meget ved setuppet - men bilens manglende downforce (vejgreb, red.) betyder, at vi ikke er hurtige nok, siger Magnussen i en pressemeddelelse.
- I morgen bliver det vigtigt at passe på dækkene. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal forvente søndag. Vi starter lige uden for top-10. Med et godt løb håber jeg, at vi kan score nogle point. Det, jeg ved, er, at jeg går ind til løbet og vil kæmpe, siger Magnussen.
Søndagens grandprix starter klokken 20 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker