Kevin Magnussen kan blive Formel 1-kører i 2014
McLarens øverste chef, Martin Whitmarsh, har tidligere sagt, at det er et spørgsmål om tid, inden den 21-årige dansker Kevin Magnussen bliver aktuel i Formel 1. Som en mulighed har han nævnt Marussia-teamet, der har haft teknisk partnerskab med McLaren.
Nu åbner Marussias sportschef op for, at Kevin Magnussen kan blive aktuel for holdet allerede i 2014-sæsonen.
- Som på alle andre hold, der ikke har bekræftet kørere, er der en række muligheder. Kevin har tydeligvis imponeret i sine testkørsler, og for et hold, der har bragt unge kørere ind i Formel 1, er han i spil.
- Men der er formentlig tre-fire kørere med stort potentiale, der vil ind i Formel 1, og vi taler med flere af dem sammen med andre teams, siger sportsdirektør fra Marussia, Graeme Lowdon.
I første omgang skal Kevin Magnussen koncentrere sig om at gøre sæsonen færdig i Formel Renault 3.5 World Series, hvor han ligger i klar vinderposition inden de sidste to afdelinger.
Magnussen fører med 224 point foran Stoffel Vandoorne fra Belgien med 181 point, og da man maksimalt kan score 25 points per løb, skal den danske kører bare bruge otte point for at sikre sig titlen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker