Kevin Magnussen med sløv træningstid i Barcelona
Kevin Magnussen satte blot 15. hurtigste tid i fredagens anden træning i Barcelona. Foto: /ritzau/AP/Manu Fernandez
/ritzau/AP/Manu Fernandez
Den danske racerkører var flere gange i kontakt over radioen med Haas-teamet efter opgradering af bilen.
Racerkøreren Kevin Magnussen (Haas) måtte nøjes med 15. hurtigste tid under fredagens anden træning i Barcelona.
Den 24-årige dansker blev flere gange udfordret af Haas-raceren, der før weekendens grandprix har fået en opgradering. Flere gange måtte Magnussen over teamradioen melde om problemer.
Danskeren nåede at køre 32 omgange i anden træning og sammenlagt for fredagen blev det til 54 testomgange.
Kevin Magnussens bedste omgangstid på dagen var 1 minut og 23,007 sekunder, hvilket var en forbedring i forhold til formiddagstræningen på 0,663 sekunder.
Holdkammeraten Romain Grosjean, der endnu ikke har fået opgraderet sin Haas-racer, var 0,636 sekunder hurtigere end Magnussen.
Den største overraskelse under fredagens træning var Renault-bilerne, der virkede bedre end tidligere på sæsonen.
Renault-kørerne Nico Hulkenberg og Jolyon Palmer var mere end et sekund hurtigere end Magnussen.
Ligesom i første træning satte Lewis Hamilon (Mercedes) den hurtigste omgangstid. Holdkammeraten Valtteri Bottas var næsthurtigst. Derefter fulgte de to Ferrari-racere med Red Bull- og Renault-bilerne bag sig.
Som så ofte før havde McLaren-stjernen Fernando Alonso problemer, og spanieren satte den dårligste tid af de 20 kørere.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker