Kevin Magnussen misser sprintløb med sygdom
Kevin Magnussen skal deltage i lørdagens kvalifikation for at kunne deltage i søndagens grandprix i Brasilien. (Arkivfoto). Foto: Yuri Cortez/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen misser på grund af sygdom fredagens kvalifikation og dermed også sprintløbet i Brasilien.
Kevin Magnussen stiller på grund af sygdom ikke til start i fredagens træning og kvalifikation til sprintløbet forud for det brasilianske Formel 1-grandprix søndag.
Det skriver Formel 1 på det sociale medie X.
Haas-danskeren er indtil videre blevet erstattet af den 19-årige reservekører Oliver Bearman, som kører fredagens sprintkvalifikation - og ifølge mediet Autosport dermed også lørdagens sprintløb.
Magnussen kan stadig nå med i søndagens grandprix, men det kræver ifølge Autosport, at han stiller til start i lørdagens kvalifikation til grandprixet, som afvikles efter sprintløbet.
Det foreløbige afbud er uheldig timing for den 32-årige Magnussen. Han blev senest nummer syv i det mexicanske grandprix og scorede seks VM-point.
Generelt har danskerens formkurve været opadgående, efter at det blev meldt ud, at han forlader Haas efter denne sæson. Men nu er han altså tvunget til en mindre pause.
For Bearman bliver det tredje gang i sæsonen, at han deltager i en Formel 1-weekend. Han har tidligere kørt en weekend i Ferrari, og han var også i Haas-bilen i Aserbajdsjan i september, da Magnussen havde løbskarantæne.
Ved den lejlighed blev Bearman nummer ti. Da han vikarierede for Ferrari blev han nummer syv i Saudi-Arabien.
Det britiske stortalent overtager fra næste sæson et af de to sæder for Haas i Formel 1. Det andet er gået til Esteban Ocon, der i år kører for Alpine.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker